Artikelstart
Naumburg an der Saale, tysk by ved Unstruts udmunding i Saale 40 km sydvest for Halle i delstaten Sachsen-Anhalt; 34.300 indb. (2010). Naumburg, der er omgivet af bjergskråninger med vinmarker, har en byport med vægtergang og faldgitter og et sengotisk rådhus fra 1517. Den romansk-gotiske domkirke Sankt Peter und Paul fra 1200-1300-t. (med rester af ældre bygninger) er et hovedværk i tysk overgangsstil med både vest- og østkor, begge flankeret af to tårne fra 1300-t. Vestkoret har glasmalerier fra midten af 1200-t. og en bemærkelsesværdig skulpturudsmykning af Naumburgmesteren.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.