Faktaboks

Natalie Wood

Natalia Nikolaevna Zakharenko

Født
20. juli 1938
Død
29. november 1981

Natalie Wood og Richard Beymer i filmen West Side Story (1961).

.

Natalie Wood var en amerikansk filmskuespiller.

Natalie Wood debuterede som barn i Tomorrow Is Forever (1946, I Morgen og for evigt) og blev stjerne i neurotiske ungpigeroller, fx i Rebel Without a Cause (1955, Vildt blod). Sammen med sin lillesøster Lana Wood (født 1946) udfyldte hun funktionelt den vigtige rolle som Debbie i The Searchers (1956, Forfølgeren).

Natalie Wood var en indtagende Maria i musicalen West Side Story(1961), hvor hun dog ikke selv lagde stemme til sangene, og huskes desuden for Love With a Proper Stranger (1963, En nat med en fremmed) og Bob & Carol & Ted & Alice (1969). Hun omkom ved en drukneulykke.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig