Nabatiyyah al-Tahla, Nabatieh, by i det sydlige Libanon; den lå tæt ved Israels såkaldte sikkerhedszone før den israelske tilbagetrækning i 2000; ca. 100.000 indb. De overvejende shiitiske indbyggere dyrker bl.a. tobak, druer, figner og oliven. Området er stærkt præget af konflikten mellem Hizbollah og israelerne.