Fusionen med ingeniørvirksomheden ALECTIA i 2017 befæstede NIRAS A/S sin position som en af Danmarks største rådgivende ingeniørvirksomheder med godt 3.000 ansatte på verdensplan.

Virksomheden udfører projekter i over 100 lande. De spænder fra industrielle procesanlæg over byggeri, energi og miljø til infrastruktur, udviklingsbistand og byplanlægning.

Virksomheden blev grundlagt i 1956 af civilingeniørerne Jørgen Kristian Nielsen og Konrad von Rauschenberger, som siden overlod ejerskabet til en kombination af medarbejder- og fondseje.

NIRAS havde i 2024 kontorer i 61 lande og hovedsæde i Blovstrød, hvor der er ca. 1.000 ansatte. Omsætningen i 2023 var på 3,8 mia. kr.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig