Nørrebro. Voldsomme uroligheder mellem politi og autonome på Nørrebro i København natten efter folkeafstemningen om Edinburghafgørelsen 18. maj 1993.

.

Nørrebrosagen, undersøgelser af de alvorligste uroligheder i Danmark i nyere tid. Efter den danske folkeafstemning om Maastrichttraktaten og Edinburghafgørelsen den 18. maj 1993 fandt sammenstød sted mellem politi og aktivister på Nørrebro i Købehavn. Politiet blev under arbejdet med at genoprette ro og orden udsat for voldsomme og intense angreb fra grupper af personer, der kastede med brosten og andet kasteskyts. Konfrontationen var væsentlig voldsommere end tidligere konfrontationer, og der blev affyret varsels- og sigteskud af politiet.

Fra 1993 foretog politiet, rigsadvokaten og ombudsmanden stærkt kritiserede undersøgelser af begivenhederne. I 2000 kom en endelig rapport fra en undersøgelseskommission, nedsat af Folketinget året før. Kommissionen, som bestod af tre jurister, godkendte politiets handlemåde — herunder afgivelse af i de alt 113 skud — og gav udelukkende aktivisterne skylden for den voldsomme optrapning af urolighederne. Dog kritiserede rapporten politiet for ikke at have iværksat en systematisk undersøgelse af sin egen indsats. Bl.a. på baggrund af erfaringerne fra Nørrebro har politiet siden justeret sine metoder i forbindelse med bekæmpelse af uroligheder.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig