Musée de l'homme, museum i Palais de Chaillot, Paris, grundlagt 1878. Museet er et af verdens største inden for områderne antropologi (inkl. fysisk antropologi), kulturhistorie, etnografi og forhistorie. Gennem bl.a. arkæologiske fund, etnografiske genstande, fossiler, tekstiler og sten belyses menneskets udvikling. Udstillingerne er opdelt i forhold til geografiske regioner. Museet er tilknyttet det naturhistoriske museum (Muséum national d'histoire naturelle) og fungerer som forsknings- og uddannelsesinstitution i nært samarbejde med L'Institut d'ethnologie.

En del af de meget righoldige samlinger er overført til det i 2006 åbnede museum Musée du Quai Branly i Paris, se Branly-museet.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig