Munthe plus Simonsen

Artikelstart

Munthe plus Simonsen, dansk modehus, grundlagt i 1994 af designerne Naja Munthe (f. 1967) og Karen Simonsen (f. 1966).

Stilen er kropsnær med mange mønstre, og der lægges vægt på, at de to årlige kollektioner konceptuelt adskiller sig fra de foregående.

Munthe plus Simonsen har med sin såkaldte storbyboheme-stil været et af trækplastrene i den fremgang, dansk mode har oplevet siden midten og slutningen af 1990'erne.

I 2006 gik firmaet dog i betalingsstandsning, men klarede skærene. Karen Simonsen forlod siden Munthe plus Simonsen i 2009, og firmaets design ligger nu udelukkende i hænderne på Naja Munthe. Munthe plus Simonsen sælges i 2010 i mere end 200 butikker i 15 forskellige lande.

Munthe plus Simonsens hjemmeside

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig