Faktaboks

Muhammad Arkoun
Født
1. februar 1928
Død
14. september 2010

Muhammad Arkoun, 1.2.1928-14.9.2010, algerisk filosof. Muhammad Arkoun blev uddannet i arabisk ved universitetet i Algier og studerede siden islamisk teologi og filosofi ved Sorbonne i Paris.

I sine analyser af centrale tekster i den klassiske islamiske tradition og i sine studier af Koranen er han fortaler for en historisk, kontekstuel kildekritisk læsning.

Han fastholder i sine arbejder en nødvendig nyfortolkning af den islamiske tradition baseret på en moderne videnskabelig analyse af traditionens klassiske tekster i stedet for en reproduktion.

Muhammad Arkouns analyser af Koranen, fx Lectures du Coran (1982), som han udvidede i 1991, er blevet mødt med voldsom kritik fra traditionelle muslimske kredse i hele den islamiske verden. Hans Ouvertures sur l'islam (1989) er meget udbredt med mange senere engelske udgaver (Rethinking Islam).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig