Msiri, d. 20.12.1891, centralafrikansk konge. I 1856 bosatte Msiri sig i Katanga, hvor det fra 1860'erne lykkedes at skabe et stort rige, hvis økonomi især var baseret på kobberhandel. Fra 1886 kom europæiske missionærer til riget, ligesom Katangas mineralrigdom trak flere europæiske kompagnier til området. I første omgang nægtede Msiri disse adgang, men i 1891 indgik han forhandlinger med en delegation fra Congo Fristaten, det senere Belgisk Congo.