Moussa Traoré var Malis præsident 1968-1991. Traoré ledede det militærkup, der i 1968 væltede Modibo Keïtas radikale socialistiske regime, men hans eget styre blev ikke meget mindre repressivt. Økonomisk og politisk krise førte i 1991 til, at Traoré blev afsat efter en folkelig opstand. Han blev arresteret, anklaget for økonomiske forbrydelser og krænkelser af menneskerettighederne. Trouré dømtes til døden i 1999, men dommen blev samme år ændret til livsvarigt fængsel. I 2002 blev han benådet som led i en national forsoningsproces.
Moussa Traoré
Faktaboks
Moussa Traoré
- Født
- 25. september 1936
- Død
- 15. september 2020
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.