Mount Palomar-observatoriet, astronomisk observatorium i 1,7 km højde, beliggende mellem Los Angeles og San Diego i Californien; grundlagt 1948. Det berømte 5 m (200 tommer) Hale-teleskop findes her sammen med bl.a. et 1,2 m Schmidt-teleskop, der affotograferede hele den nordlige himmel til Palomar Sky Survey. Reflektoren på 200 tommer var verdens største indtil 1970, da Sovjetunionen tog en 6 m reflektor i brug (BTA). Observatoriet ejes af Caltech og drives sammen med Carnegie Institute.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.