Mobil Corporation, amerikansk olieselskab; fusionerede i 1999 med Exxon Corporation til selskabet Exxon Mobil Corporation.

Mobil Corporation blev stiftet i 1866 som Vacuum Oil Company på grundlag af opfindelsen af vakuumdestillation af råolie til petroleum. Metoden efterlod et biprodukt, der blev brugt som smørelse til lædervarer og senere til smøreolier og fedt til dampmaskiner og forbrændingsmotorer.

I starten af 1990'erne efterforskede og udvandt virksomheden olie i over 30 lande og havde selskaber i 125 lande. I Danmark solgte virksomheden i 1986 benzindelen og tankstationerne til Shell.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig