Miloš Crnjanski

Miloš Crnjanski var en serbisk forfatter.

Han var født og opvokset i det sydlige Ungarn, hvis serbiske befolkning stadig havde bevaret mindet om deres forfædres opbrud og flugt fra Serbien til Habsburgmonarkiets periferi. Forestillinger om opbrud og myten om den serbiske nations skæbne som den hjemløse vandringsmand blev en stærk inspiration i hele Crnjanskis forfatterskab.

I den store roman Vandringer, hvis handling udspilles i 1700-tallet, kæmper Vojvodina-serberne som østrigske soldater rundt på Europas slagmarker, de lever i et bestandigt opbrud og finder ikke den fred, de længes efter; selv i det ortodokse Rusland, der havde fået rollen som deres forjættede land, skuffes forventningerne. Første del af Vandringer, der er et af hovedværkerne i serbisk litteratur, udkom i 1929, anden del først over 30 år senere i 1962.

I mellemtiden skulle emigrationen og hjemløsheden også blive Crnjanskis egen skæbne; han var ved udbruddet af 2. Verdenskrig ansat ved den jugoslaviske ambassade i London, men valgte ikke at vende hjem, da kommunisterne ved krigens afslutning havde taget magten i Jugoslavien. I den store Romanen om London (1971) skriver han igen om eksilet og om de fortabte og forvildede skæbner i den moderne storby. Ud over romaner skrev Crnjanski digte, rejsebeskrivelser og essays.

Den mest betydningsfulde digtsamling var Itaka fra 1919, hvor allerede titlen gav associationer til den omstrejfende og søgende Odysseus. Det store digt "Stražilovo" fra 1925, et tilbageblik på ungdommen og dens rum, kæder digterjeget sammen med den romantiske digter Branko Radičević, og i "Klagesang over Beograd" fra 1956 blev digterens eget Serbien et af de fjerne og uopnåelige steder i verden.

Denne bestandige forestilling om, at lykken er et andet og fjernt sted, udtrykte Crnjanski i digtet "Sumatra" fra 1920, der gav navn til den såkaldte sumatraisme, en nyromantisk bevægelse i den serbiske litteratur i 1920'erne, hvis hovedperson Crnjanski var. Den dyrkede længslen efter det fjerne og svundne, efter sneklædte tinder og hvide strande. Sumatraisme var ifølge Crnjanski ikke bare et litterært program, men et verdenssyn, en filosofi, en religion.

I 1965 vendte Crnjanski hjem til Jugoslavien og døde i Beograd.