Michelangelo Antonioni

Michelangelo Antonioni var en italiensk filminstruktør, der med en forholdsvis lille produktion har formået at placere sig som en af den moderne filmkunsts betydeligste instruktører.

Efter en periode som linjetro fascistisk filmkritiker begyndte Michelangelo Antonioni som instruktør i 1943, først af dokumentarfilm, siden af neorealistisk inspirerede spillefilm, indtil han fik internationalt gennembrud med hovedværket L'avventura (1959, De elskendes eventyr). Den beskrev tomheden i tilværelsen hos velbjergede italienere og blev fortalt i et banebrydende modernistisk filmsprog. Filmen begynder temmelig traditionelt med en kvindes forsvinden, men siden "glemmer" den hendes historie.

Netop ved denne mangel på afslutning og forløsning blev både L'avventura og Antonionis efterfølgende tre film kortlægninger af det moderne, fremmedgjorte menneske, der desillusioneret og forgæves leder efter en mening med tilværelsen: La notte (1960, Natten), L'Eclisse (1962, Ukendte nætter) og Il deserto rosso (1964, Den røde ørken). Den røde ørken blev desuden hyldet for sin originale anvendelse af farver.

Blowup (1966) blev indspillet i London, og den blev set som et portræt af "Swinging London" — stedet hvor 1960'ernes ungdomskultur var i højsædet. Trods filmens gådefulde kompleksitet fik den et stort publikum.

Zabriskie Point (1970), Antonionis filmiske udforskning af den amerikanske ungdom, blev ingen succes, men det gjorde til gengæld den efterfølgende Professione: Reporter (1975, Profession: Reporter) med Jack Nicholson i rollen som en mand, der påtager sig en anden mands identitet. Den blev opfattet som et præcist, omend meget nihilistisk billede på den vestlige kulturs magtesløse menneske.

I 1972 instruerede Antonioni en dokumentarfilm om Kina, Chung Kuo Cina, hvis ærlige kompromisløshed ikke passede de kinesiske myndigheder.

Antonioni havde ofte svært ved at få finansieret sine projekter, og specielt siden 1975 var hans produktion meget uregelmæssig. I 1980 kom en farveeksperimenterende videoproduktion Il mistero di Oberwald (Mysteriet i Oberwald), og i 1982 spillefilmen Identificazione di una donna (1982, Identifikation af en kvinde), et selvudleverende portræt af en filminstruktør, der leder efter kvinden i sit liv.

Sygdom begrænsede siden Antonionis virke. Han udgav en samling ikke realiserede manuskriptidéer, Quel Bowling sul Tevere (1983), udstillede malerier og instrueret nogle få kortfilm, bl.a. Noto, Mandorli, Vulcano, Stromboli, Carnevale, et portræt af fem italienske lokaliteter til fremvisning på verdensudstillingen i Sevilla (1992).

I 1995 udsendte Antonioni sin sidste film Al di là delle nuvole (Bag skyerne) med Wim Wenders som medinstruktør.