Meher Baba, Merwan Sheriar Irani, 1894-1969, indisk religiøs leder, født i Pune, Indien, i en zarathustrisk familie. Han opfattede sig selv som en avatar (se avatara). Ifølge legenden blev han initieret af en kvindelig mester som 19-årig og fuldkommengjorde sit arbejde med at udbrede kærlighed til alle menneskers kollektive bevidsthed i 1968. Fra sit 30. år var han tavs som følge af et asketisk løfte. Tilhængerne mødes uformelt og organisationen, hvis hovedsæde er i USA, betragter guruens grav i hans ashram Meherabad i Indien som det vigtigste helligsted.
Meher Baba
Faktaboks
Meher Baba
- Født
- 1894
- Død
- 1969
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.