Mbuji-Mayi, by i den sydlige del af Den Demokratiske republik Congo; 1,7 mio. indb. (2012). Byen er centrum for landets diamantproduktion. Udvindingen foregår med primitive midler, hvor tusindvis af familier graver efter diamanterne langs med floderne. En væsentlig del foregår illegalt, og diamanterne herfra smugles ud af landet. Transportforbindelserne til byen er dårlige, da vejnettet i denne del af Congo består af jordveje. Byen har dog en mindre lufthavn.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.