Mbini, flod, havneby og region i Ækvatorialguinea. Regionen hed tidligere Río Muni og udgør den del af Ækvatorialguinea, der ligger på det afrikanske fastland; 26.000 km2, ca. 1,6 mio indb. Hovedby er Bata. 90% af befolkningen udgøres af den etniske gruppe fang. Mbini har tæt tropisk regnskov, hvor der sker en vis tømmerhugst til eksport. I mindre områder findes kakao- og kaffeplantager, men provinsen er i øvrigt præget af smålandbrug med selvforsyning og er blandt de mindst udviklede områder i regionen. Ved byen Mbini og syd herfor mod grænsen til Gabon blev der i 1990'erne fundet betydelige oliefelter.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.