Faktaboks

Max Picard
Født
1888
Død
1965

Max Picard, 1888-1965, schweizisk læge, forfatter og filosof. Max Picard blev født i Schopfheim i Baden og uddannet til læge, men opgav sin lægegerning i 1918 for at hellige sig sit forfatterskab. Han blev sidenhen benævnt "Europas samvittighed".

Max Picard skrev først kunsthistoriske værker, bl.a. Das Ende des Impressionismus (1916) og Mittelalterliche Holzfiguren (1919). Fra sin bopæl i Tessin indledte han siden sin kritik af den menneskelige adfærd i fx Der letzte Mench (1921), Die Flucht vor Gott (1934) og Die unerschütterliche Ehe (1942). Efter 2. Verdenskrigs afslutning kom Hitler in uns selbst (1946).

Som 63-årig skrev Max Picard Zerstörte und unzerstörbare Welt og posthumt udkom i 1965 Fragmente 1920-1965 og i 1974 Das alte Haus in Schopfheim.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig