Artikelstart
Marsa al-Burayqa, Port Brega, mindre havneby ved Sidrabugten på Libyens Middelhavskyst; 7300 indb. (2010). Den blev etableret i 1960 i forbindelse med opbygningen af landets olie- og naturgasproduktion. Her ligger et olieraffinaderi og verdens største anlæg til fremstilling af flydende naturgas, LNG, som eksporteres til bl.a. Italien.
Under Den Libyske Borgerkrig 2011 var der voldsomme kampe i byen mellem oprørerne og Muammar Gaddafis styrker, hvor herredømmet over byen var på skiftende hænder. I juli 2011 lykkedes det oprørerne at få kontrollen over den vigtige olieby.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.