Marcus Thrane, 1817-1890, norsk socialist, leder af Norges første arbejderbevægelse. Thrane blev født i et rigmandshjem; faderen var direktør i den norske rigsbank, men blev grebet i underslæb, hvilket deklasserede familien socialt. Thrane læste først teologi, men forlod studiet til fordel for lærergerning og journalistik. I 1848 stiftede han Drammens Arbeiderforening og året efter Christiania Arbeiderforening, der blev optakten til den såkaldte thranitterbevægelse, en social bevægelse, hvis idéer var en blanding af etisk socialisme og kooperative tanker. Bevægelsen voksede 1849-50 eksplosivt til ca. 30.000 medlemmer fordelt på omkring 300 lokalforeninger og var for sin tid enestående ved at forene underklassen på landet og i byerne. Dens vigtigste krav blev formuleret i et bønskrift til kongen i maj 1850 med ønsker om bl.a. almindelig valgret, afskaffelse af beskyttelsestolden, reform af almueskolen og forbedring af husmændenes kår.
Myndighederne greb hårdt ind mod bevægelsen. Thrane blev arresteret i 1851 og idømt fire års fængsel. Da han igen var fri, søgte han forgæves at reorganisere bevægelsen, men måtte opgive, og i 1863 emigrerede han til Amerika, hvor han fortsatte sin socialistiske agitation.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.