Malurt.
Malurt med Peter Viskinde og Michael Falch på Store Vega i København 2005.
Malurt.
Af /Ritzau Scanpix.

Malurt er en dansk rockgruppe dannet i 1977 i København omkring sangeren Michael Falch. Malurt blev forbindelsesledet mellem 1970'ernes politiske rockscene og 1980'ernes punk og new wave med en række romantiske rocksange om tiden og tingenes tilstand i Danmark.

Guitaristen Peter Viskindes (1953-2021) indtræden i bandet i 1979 gav et væsentligt aggressivt modspil til Falchs afrundede melodifornemmelse og jordnære samfundskritik. Debutalbummet Kold Krig (1980) og den efterfølgende Vindueskigger (1981) indeholdt ægte rock'n'roll-energi og mytologi hentet fra Bruce Springsteen, som blev parret med den rå og viltre tone fra tidens førende britiske punkgrupper.

Malurt var et af tidens mest vitale livebands og gjorde sange som Superlove og Mød mig i mørket til landeplager. Bandet blev opløst i 1984, men blev gendannet kortvarigt først i 1990'erne til anmeldernes og publikums tilfredshed. I efteråret 2005 markerede Malurt 25-året for udgivelsen af Kold Krig med en såkaldt "selvfejring", hvor gruppen gav seks udsolgte koncerter. I 2019 blev bandet gendannet på ny.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig