Faktaboks

Makrygiannis

Giannis Triantafyllodimitris

Født
1797
Død
1864
Portræt af Makrygiannis, malet ca. 1864.
Af /Public domain, via Wikimedia Commons.

Makrygiannis var en græsk general og politiker. Han var analfabet, men ved afslutningen af Den Græske Frihedskrig 1821-29 lærte han sig at skrive og påbegyndte sine Erindringer (først udgivet 1907), hvor han på én gang beskedent og selvbevidst beskriver sit liv indtil slutningen af 1850'erne.

Erindringerne blev "opdaget" af den litterære generation i 1930'erne, hvor Makrygiannis' umiddelbare skrivestil blev et symbol på den ægte græske folkekultur. Værket betragtes som et monument i den moderne græske litteratur.

I det frie Grækenland forsvarede han frihedskæmpernes rettigheder, som han mente tilsidesat af det ny regime under præsident Kapodistrias og senere kong Otto. Som politiker var han blandt de vigtigste forkæmpere for den fri forfatning i 1843.

I 1853 blev han anklaget for højforræderi og dømt til døden. Han blev dog løsladt allerede 1854 og opnåede at blive hyldet i forbindelse med kong Ottos abdikation i 1862.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig