Mahón er en spansk by, der er hovedby på øen Menorca. Den har 28.099 indbyggere (2016).

Faktaboks

Også kendt som

catalansk Maó

I 2005 blev det vedtaget at annullere det tidligere navn Mahó. Byen har en af de bedste naturlige havne i Middelhavsregionen. Turisme er en vigtig indtægtskilde for byen, der også har lidt industri med bl.a. fremstilling af sko.

Mahón blev antagelig grundlagt som krigshavn af karthaginienserne. Den kom under romersk herredømme og erobredes af araberne i 714. I 1287 blev byen generobret af Aragonien. Den oplevede en blomstringsperiode i 1400-tallet og var i flere perioder i 1700-tallet under engelsk overherredømme, sidst 1798-1802.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig