Magdalena, Río Magdalena, Colombias længste flod; 1543 km. Magdalena løber fra syd mod nord i en stor dal mellem to Andeskæder og gennem nogle af landets økonomisk vigtigste områder; i lang tid var den landets vigtigste transportvej.

Departementet Magdalena

ligger øst for flodens nedre løb ved udmundingen i Det Caribiske Hav; 23.188 km2, 1,24 mio. indb. (2010). Ved kysten ligger det store vulkanske bjergmassiv Sierra Nevada de Santa Marta (5800 m). Neden for bjerget er der landbrug med avl af bl.a. bananer, kaffe og sukkerrør. Hovedbyen Santa Marta ligger ved sandstrandene ud til Det Caribiske Hav.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig