Mackay, by på østkysten af Queensland, Australien; 74.200 indb. (2011). Mackay er centrum for Australiens sukkerproduktion; den nærliggende havn har verdens største udskibningsterminal for sukker. Herfra eksporteres også distriktets store produktion af kul og oksekød. Området ligger smukt med strande og koralrev og har siden 1980'erne oplevet en stor turisttilstrømning.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig