Mário de Andrade, 1893-1945, brasiliansk forfatter fra São Paulo, modernismens helt centrale brasilianske personlighed, hvis originale og mangesidede virke har haft dybtgående betydning. De Andrade var aktiv i "Ugen for moderne kunst" (1922), et gennembrud for modernismen i Brasilien, og lancerede samme år den epokegørende digtsamling Paulicéia desvairada (da. Paulistansk delirium, 1992), med provokerende brasiliansk sprogbrug i stedet for den af traditionen foreskrevne portugisiske og med et "Højst interessant forord", hvor principperne for den ny "ubevidste" digtning lægges frem. Efter den mere traditionelt skrevne, men meget smukke og bevægende roman Amar, verbo intransitivo (1927), nåede den modernistiske prosalitteratur et højdepunkt med Macunaíma (1928, da. 1989), den store roman (som de Andrade selv kaldte en "rapsodi") om "helten blottet for karakter", symbolet på det formløse og endnu umodne ved den brasilianske kultur. Hans særdeles righoldige produktion omfatter også noveller, litteraturkritik og banebrydende forskning i brasiliansk musik og folklore.