Luxembourg - økonomi, Luxembourgs lille økonomi er særdeles åben og afhængig af omverdenen både mht. handel, kapital og arbejdskraft. Den økonomiske politik har derfor til stadighed været præget af behovet for at sikre gode relationer til nabolandene. I 1921 indgik Luxembourg i en økonomisk og monetær union med Belgien (en del af Benelux), og landet var i begyndelsen af 1950'erne med til at stifte forløberen for EU, Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab. Ikke mindst som følge af en meget liberal lovgivning, lave skatter og streng bankhemmelighed har Luxembourg siden midten af 1960'erne udviklet sig til et af Europas vigtigste finansielle centre, hvor også bl.a. Nordea og Den Danske Bank har etableret sig.

Positionen som finansielt centrum har haft stor betydning for Luxembourgs økonomiske fremgang. Velstanden, målt ved BNP pr. indb., er verdens langt højeste, indkomstforskellene er relativt små og arbejdsløsheden har længe været under 5%, hvilket bl.a. skyldes en lav erhvervsfrekvens for kvinder samt en tradition for tæt samarbejde mellem regering, lønmodtagere og arbejdsgivere. Arbejdsmarkedspolitikken har i 1990'erne været rettet mod jobtræning, gunstige vilkår ved førtidspensionering samt støtte til små og mellemstore virksomheder som led i landets generelle bestræbelser på at mindske afhængigheden af den finansielle sektor og stålindustrien. Da omkring 25% af alle beskæftigede bor i nabolandene, er Luxembourgs arbejdsstyrke i praksis langt større og mere fleksibel end den hjemlige. Det betyder bl.a., at arbejdsløsheden ikke udviser samme store konjunkturafhængighed som i mange andre lande.

Luxembourg har en af Europas mest stabile økonomier, som er kendetegnet ved lav inflation og orden i de offentlige finanser. I 1999 indtrådte Luxembourg i ØMUen, og i 2002 blev franc udskiftet med euro. Den økonomiske vækst har været blandt de højeste i OECD-området siden slutningen af 1980'erne, ikke mindst drevet af stor fremgang i den finansielle sektor. I 2001-02 forårsagede afmatningen i verdensøkonomien også en betydelig afmatning i Luxembourg, men 2004 og 2005 så vækstrater på ca. 4%. Der er i reglen stort handelsunderskud, men det udlignes af indtægter fra tjenesteydelser.

De vigtigste handelspartnere er EU-lande og især naboerne Tyskland, Belgien og Frankrig; Kina er dog det tredjestørste leverandørland (2005). Danmarks eksport til Luxembourg var i 2005 på 564 mio. kr., og importen derfra var på 1488 mio. kr.

Læs mere om Luxembourg.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig