Lucent Technologies, fra 2006 Alcatel-Lucent, amerikansk telekommunikationsvirksomhed, der blev grundlagt i 1996 ved udskillelse af system- og teknologidivisionen i AT&T (inkl. en del af forskningslaboratoriet Bell Laboratories). Virksomheden fusionerede i december 2006 med franske Alcatel til Alcatel-Lucent.
Lucent Technologies havde som kerneområde fremstilling af produkter til både trådløse og ledningsbaserede kommunikationsnetværk. Firmaets aktiviteter inden for fiberoptik, der bl.a. omfattede en fabrik i Brøndby, blev i 2001 solgt til det japanske Furukawa Electric Co.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.