London Luton Airport, britisk lufthavn beliggende i Luton ca. 50 km nord for London; etableret 1938. Lufthavnen, der er en del af Londons lufthavnsnetværk, ejes af Luton Borough Council, men drives af det private konsortium London Luton Airport Operations Ltd. London Luton Airport er Storbritanniens femtestørste passagerlufthavn med 9,7 mio. passagerer i 2013.

Luton Airport blev åbnet 16.7.1938 og fortsatte som kommerciel lufthavn under 2. Verdenskrig, samtidig med at den anvendtes af Royal Air Forces jagerfly. I 1985 åbnedes en ny terminal til international trafik, og i 1999 kom yderligere en ny terminalbygning tegnet af arkitekten Norman Foster. Lufthavnen er blevet portrætteret i tv-realityserien Airline, der følger luftfartsselskabet easyJets aktiviteter.

London Luton Airports hjemmeside

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig