London City Airport, Londons femtestørste lufthavn, grundlagt 1987. London City Airport ligger i det tætbebyggede London Docklands i selve London og har støjrestriktioner, der betyder, at der ikke flyves i nattetimerne, og at flyene ikke må overskride bestemte støjgrænser. Helikoptere, VTOL-fly og enmotorersfly er af den årsag forment adgang. London City Airports korte startbane er lufthavnens eneste og blev udvidet til 1199 m i 1992.

London City Airport ejes af fondene Global Infrastructure Partners (75 %) og Highstar Capital (25 %) og betjener årligt ca. 3,4 mio. passagerer, hvoraf 63 % rejser i forretningsøjemed (2013). Lufthavnen havde i 2013 ti luftfartsselskaber, der fløj til 47 primært europæiske destinationer. En letbane forbinder lufthavnen med Londons centrum.

London City Airports hjemmeside

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig