Lindø boplads, stor boplads fra tragtbægerkulturen ca. 3000-2800 f.Kr. på en halvø i Lindelse Nor på Langeland. Bopladsen blev udgravet 1901-27 og har givet navn til Lindø-fasen. Ud fra fundene tales endvidere om tyknakkede flintøkser af Lindø-type. Fund fra udgravningerne ses på Langelands Museum i Rudkøbing.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.