Leros

Artikelstart

Leros, græsk ø, i øgruppen Dodekaneserne i det sydøstlige Ægæiske Hav; 53 km2, 8123 indb. (2001). Øen er bjergrig med mange dybe naturhavne og bugter, der opdeler den i tre dele forbundet ved smalle landtanger.

Øens arkitektur og infrastruktur er præget af den italienske besættelse 1912-43. Hovedbyen Plátanos med havnebyen Agia Marina (2672 indb. 2001) på østkysten har en velbevaret byzantinsk-johannitisk middelalderborg, der fortsat bruges som militært støttepunkt. Herfra er der færge- og flyvebådsforbindelse til omkringliggende øer. På vestsiden ligger en af Middelhavets største naturhavne med havnebyen Lakki i bunden af den dybe bugt Porto Lago, hvorfra der er færgeforbindelse til Piræus. Lakki var flådebase under den italienske besættelse af Dodekaneserne og under den efterfølgende tyske 1943-45. De gamle kaserner blev senere brugt til interneringslejr for ventreorienterde politiske fanger frem til militærjuntaens afgang 1974.

Hovederhvervene er landbrug og fiskeri, og i de mange dale dyrkes oliven, druer, citrusfrugter, johannesbrød og tobak. Turismen er først de senere år blevet udviklet, specielt på østkysten omkring havne- og kystbyerne Agia Marina, Pantéli, Krithoni og Alinda. Øens lufthavn ligger på den nordlige del ved Parthéni med flyforbindelse til Athen.

I oldtiden var øen kendt for sit Artemistempel og sin honning. Kvinderne har efter tradition arveretten og ejer hovedparten af jorden.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig