Lerches Palæ er et palæ på Slotsholmen i København. Det blev opført 1741-1744 af arkitekten Johann Soherr (d. 1778) til prins Carl Christian Erdmann af Württemberg-Oels (1716-1792). I 1747 erhvervedes palæet af general Christian Lerche (1692-1757).

Faktaboks

Også kendt som

Det Württembergske Palæ

Den 25 fag lange rokokofacade i to etager vendte ud mod den daværende Børsgrav. Huset blev forhøjet med én etage, da staten købte det til centraladministrationen i 1805.

Blandt delvis bevarede interiører er spisesalen med venetianske prospekter på vægfelter og dørstykker malet ca. 1750 af Jacob Fabris. Bygningen rummer i dag bl.a. Økonomi- og Indenrigsministeriet.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig