Leitrim, Contae Liatroma, amt (county) i det nordvestlige Irland i provinsen Connaught; 1525 km2, 31.800 indb. (2011). Amtet grænser op til den sydvestlige del af Nordirland og strækker sig fra Donegal Bay i NV mod SØ til Longford. Mod NV gennemskæres det højtliggende terræn (højeste punkt over 600 m) af en række floddale med søer i dalbundene. Den sydøstlige del er lavland med søer og moser. Kvægavl dominerer. Leitrim er et af Irlands fattigste amter, hvorfra afvandringen fortsatte igennem 1990'erne. I 2000-t. har befolkningstallet været stigende.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.