Leif B. Hendil, Leif Bøving Hendil, 7.12.1898-20.6.1961, dansk journalist. Hendil oprettede i oktober 1943 den illegale transportorganisation Dansk-svensk Flygtningetjeneste. Med sine mange kontakter og sit store organisationstalent indtog Hendil en central position i det illegale rutearbejde på begge sider af Øresund. Han var chefredaktør på Ekstra Bladet 1948-58.