Legenda aurea, (lat. 'Den Gyldne Legende'), samling af kristne helgenlegender fra ca. 1260, forfattet efter mange og delvis modstridende forlæg af dominikaneren Jacobus de Voragine (d. 1298), biskop af Genova fra 1292.

Med sine 182 legender fulgte Legenda aurea kirkeåret og dets helgenfester, jf. legende. Den var middelalderens mest yndede legendesamling og blev vidt udbredt i Europa, fra 1460 tillige i trykt form på såvel latin som folkesprogene og da øget til 448 legender. I nutiden kan de enkelte legender bl.a. læses som forståelsesgrundlag for mange middelalderlige billedfremstillinger af helgeners liv og død.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig