Lauritzen Gruppen. Corona Bulker, bygget 2011.

.

Lauritzen Gruppen, JL, dansk rederi- og industrikoncern med aktiviteter inden for transport, skibsbygning og energi- og køleteknik, grundlagt i 1884 i Esbjerg af D. Lauritzen. 24 år gammel og dermed under myndighedsalder på den tid begyndte han at drive handel med trælast, kul, korn og foderstoffer i sin fars, Jørgen Lauritzens (1821-1903), navn.

Aktiviteterne udvidedes til skibsfart, fiskeri, smøreksport, kulimport, tekstil- og tobaksfabrikation, teglværksdrift, fiskehermetik, en oliefabrik, rebslageri og skov- og plantagedrift samt bankvirksomhed. I 1914 fik virksomheden hovedsæde i København. D. Lauritzen solgte i de sidste år af 1. Verdenskrig alle skibe med stor fortjeneste og havde i 1919 en formue på over 50 mio. kr. Da han var mere reder end finansmand, genetablerede han i 1920 flåden og etablerede samtidig Køge Værft, der dog blev lukket fire år senere.

I løbet af 1920'ernes svingende konjunkturer voksede flåden. D. Lauritzens to sønner Ivar og Knud havde ved hans død i 1935 indledt en udvidelse af flåden med speciale i moderne køleskibe, de såkaldte Reefer-både, til transport af frugt. I 1937 overtog de det skrantende Aalborg Maskin- og Skibsbyggeri A/S, og i 1938 Maskinfabrikken Atlas, der bl.a. leverede køleudstyr til Reefer-bådene, og begge steder indledtes modernisering og ekspansion med succes.

Ved begyndelsen af Besættelsen i 1940 af Danmark havde virksomhedens skibe forholdsordre til at søge neutral eller allieret havn, hvilket lykkedes for hovedparten. Efter 2. Verdenskrig blev aktiemajoriteten placeret i JL Fondet, stiftet 1945. I 1964 overtog J. Lauritzen A/S trods modstand fra A.P. Møller aktiemajoriteten i rederiet DFDS og fik værfterne i Helsingør, Aarhus og Frederikshavn (senere Danyard A/S) med i købet. Et forsøg på at rationalisere og samle danske værfter i ét stort værftsselskab Danmark strandede på modstand fra A.P. Møller og ØK.

Da brødrene Ivar og Knud Lauritzen døde i hhv. 1974 og 1978 under den internationale værfts- og skibsfartskrise, var arvefølgen i Lauritzen Gruppen ikke klar. Intern magtkamp i direktionen og dristig overekspansion gav store tab og medførte krise i 1980'erne. Frasalg af virksomheder, lukning af værfterne i Helsingør og Aalborg, koncentration om maritime aktiviteter og en kapitaltilførsel på 684 mio. kr. i 1990 betød konsolidering.

Værftskrisen tappede i 1990'erne gruppen for resurser. Efter at have været i så stor gæld til sin bank, at Lauritzen måtte lægge aktier fra datterselskaberne ind som sikkerhed, kom gruppen i økonomisk bedring. Det skete bl.a. ved lukning og frasalg af dele af konglomeratet.

Halvparten af aktierne i Sabroe Refrigeration A/S var tidligere solgt til EQT Partners, og resten blev i 1999 solgt til det britiske York. Danyard A/S blev s.å. lukket, og Aalborg Industries A/S blev i 2000 afhændet ved management buy out. DFDS solgte for sit vedkommende i 2000 DFDS Dan Transport og DFDS Travel.

I 2001 blev gruppen afnoteret på Københavns Fondsbørs, og J. Lauritzen Holding A/S blev ophævet og afløst af Vesterhavet A/S, idet der samtidig blev kortere afstand mellem gruppens ejer, Lauritzen Fonden, og de enkelte virksomheder.

I 2014 er gruppen inddelt i to forretningsområder, der beskæftiger sig med hhv. flydende gas (Lauritzen Kosan) og godstransport med bulk carriers (Lauritzen Bulkers); godstransport med olie og kemikalier (Lauritzen Tankers) blev frasolgt i 2013 til Hafnia Tankers, hvori Lauritzen har en mindre aktiepost. Lauritzen er desuden medejer af Axis Offshore.

J. Lauritzens hjemmeside

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig