Latinamerika - teater, Under kolonitiden begyndte et egentligt teaterliv at udvikle sig i Latinamerika, men først i 1900-t. satte teatret sig for alvor igennem som kulturinstitution i de eksplosivt voksende storbyer. Fra 1950'erne oprettedes internationalt orienterede universitetsteatre og eksperimenterende grupper som alternativ til de etablerede statslige og private teatre. Arbejdsformen var ofte kollektiv, repertoiret præget af aktuelt politisk stof, og man praktiserede bl.a. opsøgende virksomhed på arbejdspladser. Fra visse dele af Latinamerika blev teaterfolk under 1970'ernes og 1980'ernes militærdiktaturer midlertidigt tvunget i eksil. Deres direkte kontakt med nye tendenser i udlandet blev medvirkende til en yderligere mangfoldighed i repertoire og spillestil inden for det latinamerikanske teater.

Læs videre om musik og dans i Latinamerika eller læs om Latinamerika generelt.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig