Lüneburger Heide

Lüneburger Heide, hede i den tyske delstat Niedersachsen mellem floderne Elben og Aller; 7400 km2. Den udgøres af sandede hedesletter fra sidste istid og omgiver svagt markerede morænerygge fra tidligere istider, bl.a. områdets højeste punkt, Wilseder Berg 169 m.o.h.

Den tidligere skovbevoksning blev fældet og brugt til brændsel ved saltudvinding i Lüneburg og er afløst af store lyngarealer.

Opdyrkning fandt sted i 1800-t. 5 mio. turister besøger årlig dette delvis bilfrie område med hedelandsbyerne, der har særegen byplan og arkitektur og forhandler specialprodukter fra hedens planter.

Ca. 200 km2 af den centrale hede blev fredet i 1920 og 1963 og ligger med lyng, revling, enebær, birk og egekrat.

Læs også om Niedersachsen.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig