.

Kuwait Petroleum, kuwaitisk olieselskab, dannet i 1980 af forskellige selskaber. I 1983 købte selskabet Gulf Oil, og datterselskabet Kuwait Petroleum (Danmark) A/S blev etableret. Det danske selskab blev i 1984 det første olieselskab i Danmark, der solgte blyfri benzin.

I 1986 udskiftede Kuwait Petroleum Gulf-logoet med Q8-logoet i hele Europa; Q8 svarer til den engelske udtale af Kuwait [kjuˈɛjt]. I 1987 købte Kuwait Petroleum BP i Danmark og blev dermed et af de største olieselskaber herhjemme.

Q8 Danmark A/S blev 31. juli 2012 solgt til OKQ8 AB, Sverige, et selskab, som ejes ligeligt af OK Ekonomisk Forening og Kuwait Petroleum Europe BV.

Virksomheden sælger benzin fra 125 servicestationer under Q8-varemærket, 123 ubemandede F24-automatanlæg og 31 International Diesel Service-anlæg (2012).

Q8 havde i 2011/12 med en nettoomsætning på 6,2 mia. kr. og 855 medarbejdere.

q8's hjemmeside

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig