Kulturnatten

.

Artikelstart

Kulturnatten, gratis tilbud om forskellige kulturarrangementer i et antal større byer i Danmark, bl.a. København (første gang 1993), Aarhus (1997) og Nibe (2004). Kulturnatten afholdes gerne en fredag aften og nat i efteråret.

Kulturnattens formål er "at stimulere den kulturelle nysgerrighed og oplevelsesevne hos børn og voksne - og meget gerne sammen". Gallerier, museer, boghandlere, teatre, biografer, kirker, caféer, biblioteker m.m. holder denne aften længe åbent. Man har fx kunnet tage til åbent hus i Christiansborg Slotskirke, se handskemageren arbejde på Arbejdermuseet i København, finde stjerner på Aarhus Søfarts Museum eller høre om det gamle Nibes brandvæsen.

Da der i 1993 første gang blev afholdt Kulturnat i København, var der 45 deltagende institutioner og ca. 4000 gæster. Tallene var i 2014 flere end 750 arrangementer og ca. 70.000 gæster.

Hjemmeside for Kulturnatten i København og på Frederiksberg

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig