Faktaboks

Kostas Simitis
Født
1936

Kostas Simitis, f. 1936, græsk professor og politiker. Studerede jura i Tyskland og økonomi i England. Professor ved flere udenlandske universiteter, og senest ved Panteion Universitetet i Athen 1977.

Simitis var i 1974 med til at stifte socialistpartiet PASOK. Fra 1981 har han haft forskellige ministerposter, og han var Grækenlands premierminister 1996-2004. Simitis’ regeringsperioder er kendt for den hårde økonomiske politik med offentlige besparelser, privatiseringer og EU-harmonisering både politisk og økonomisk. Målet var, at landets økonomi kunne leve op til kravene for at tilslutte sig euroen i 2001. Simitis genopstillede ikke ved valget i 2004.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig