Koelbjergmandens kranium. Af skelettet er desuden bevaret begge ben, dele fra begge arme samt højre hofteskål.

.

Koelbjergmanden er et velbevaret menneskeskelet fundet i 1941 under tørvegravning i en mose ved Koelbjerg nær Vissenbjerg på Fyn. Skelettet blev med nogen usikkerhed bestemt til at stamme fra en kvinde, og alderen blev anslået til 22-32 år; ved en DNA-undersøgelse fandt man i 2017 imidlertid frem til, at skelettet stammer fra en mand, der ved sin død var sidst i 20'erne. Ved kulstof 14-metoden er fundet dateret til ca. 8300 f.v.t., svarende til tidlig Maglemose-kultur; Koelbjergskelettet er således det hidtil ældste skeletfund fra Skandinavien.

Faktaboks

Også kendt som

Koelbjergkvinden (indtil 2017); Koelbjergfundet, Koelbjergskelettet

Koelbjergmanden befinder sig på Møntergården i Odense. I 2023 åbnede en lokal initiativgruppe et nyt udstillingssted Koelbjergmanden – Istiden ved Terrariet i Vissenbjerg, hvor der bl.a. er udstillet en kopi af skelettet, fremstillet ved 3D-scanning.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig