Knud Porse

Artikelstart

Knud Porse, død 1330, dansk adelsmand, siden hertug af Halland og Estland. Som høvedsmand på Varberg og rådgiver for hertuginde Ingeborg, der var mor til kong Magnus Eriksson Smek af Norge og Sverige og ønskede at løsrive Skånelandene fra Danmark, ledede han i 1322 et tog mod Skåne. Da både det norske og det svenske rigsråd bekæmpede denne eventyrpolitik, så Porse nye muligheder i Danmark ved at slutte sig til oprøret mod Christoffer 2.

I 1327 blev han hertug af Halland og Samsø og kunne nu i kraft af sin usædvanlige ophøjelse i fyrstelig stand ægte Ingeborg. I 1329 opnåede han arvelig forlening med Estland, men nåede ikke at nyde frugten af sin nye besiddelse.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig