Kirsten Saerens

Faktaboks

Kirsten Saerens
Født
1938
Død
2011

Artikelstart

Kirsten Saerens, Kirsten Saerens Taasti, 1938-2011, dansk skuespiller. Efter uddannelse på Odense Teater 1963 var Kirsten Saerens ansat dér og medvirkede med klarhed, myndighed og intelligens i sit spil i landsdelsscenens omfattende og varierede repertoire.

Rollerne har strakt fra den kvindelige hovedrolle i Schades Nattens frelse (1965) over titelrollen i Schillers Maria Stuart (1968) og Gina i Ibsens Vildanden (1983) til det nyeste drama, fx Astrid Saalbachs Aske til aske, Støv til støv (1998), Christian Lollikes Undskyld, gamle (2003) og Jonas Gardells Mors vilje ske (2004).

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig