Faktaboks

Kim Witzel
Født
1962

Kim Witzel, f. 1962, dansk scenograf, uddannet på Statens Teaterskole 1989. Kim Witzel var med fra Dr. Dantes begyndelse i Allerød 1979 og lagde standarden for deres særlige visuelle udtryk, hvor alt skulle kunne lade sig gøre for ingen penge.

Dette princip flyttede med til Dr. Dantes Aveny, hvor han stod for flere scenografier til fx American Psycho (1994) efter Bret Easton Ellis og Line Knutzons Først bli'r man jo født (1998).

Herudover har Kim Witzel især samarbejdet med de mindre og eksperimenterende scener som Husets Teater med Nikoline Werdelins Liebhaverne (1997) og Kalejdoskop med Vivian Nielsens (f. 1962) Kærlighedsbarnet Ifigenia (2002).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig