Kerteminde Kommune. Ulriksholm.

.

Rønninge Kirke, Kerteminde Kommune.

.

Drigstrup Kirke, Kerteminde Kommune.

.

Drigstrup Kirke, Kerteminde Kommune.

.

Drigstrup Kirke, Kerteminde Kommune.

.

Kerteminde Kommune - kulturlandskab, Den nordlige del af Hindsholm med dens fine muligheder for jagt og fiskeri var meget attraktiv for stenalderfolkene. I Korshavn er der således fundet en stammebåd fra ca. 5200 f. Kr. Midt på Hindsholm ved Martofte findes en meget stor jættestue, Mårhøj Gravhøj, der er anlagt ca. 3300 f. Kr. med et mere end 10 m langt kammer. Ved Bytoften syd for Langeskov og tæt på motorvejen blev i 1980 fundet en stormandsgård fra vikingetiden, der har været 28,5 m lang. Senere er der på Bytoften fundet adskillige spor af bebyggelser lige fra bronzealderen til 1400 e.Kr. Tæt ved Kertinge Nor fandt man i 1930'erne Ladbyskibet (se Ladbyfundet). Omkring skibet er opført et museum, der drives af Kertemindeegnens Museer.

Kerteminde opstod i 1300-t. med basis i de store sildemarkeder, der blev holdt i området om efteråret, og byen blev senere en betydelig handels- og fiskeriby i konkurrence med Odense. Den forholdsvis gode jord gav tidligt mulighed for en tæt landsbybebyggelse. I den tidligere Langeskov Kommune lå den middelalderlige bebyggelse på de langstrakte morænebakker adskilt fra hinanden ved fugtige strækninger, der blev brugt til høslet og græsning. Sognegrænserne følger på mere end 15 km en sådan dal. Dyrkningssystemet var før udskiftningen overalt trevangsbrug, men på den nordligste del af Hindsholm, i landsbyerne Nordskov og Bogensø, havde man alsædebrug, dvs. jorden blev dyrket hvert år uden hvile. Dette hang til dels sammen med de store græsningsarealer, der muliggjorde et stort kvæghold med deraf følgende stor gødningsproduktion suppleret med gødskning med tang fra stranden.

Mens udflytningen af gårdene i landsbyerne syd for Kerteminde Fjord i forbindelse med landboreformerne ca. 1800 var temmelig vidtgående, vanskeliggjorde det kuperede terræn på Hindsholm en tilsvarende opløsning af landsbyerne. Derfor er Måle og Viby nogle af de bedst bevarede fynske landsbyer med talrige gårde liggende på den oprindelige plads, hvoraf mange er opført i bindingsværk og med stråtag. Også adelen fandt tidligt i kombinationen af god agerjord, udstrakte enge og store skove optimale muligheder for dannelse af godser. Selv efter fynske forhold er der således i kommunen et usædvanlig tæt net af gamle herregårde, bl.a. Ulriksholm ved sydenden af Kertinge Nor, opkaldt efter Christian 4.s søn Ulrik Christian Gyldenløve. Kongen lod i 1636 opføre en ny hovedbygning i renæssancestil på det middelalderlige voldstod. Godset blev skænket til sønnen, der 1646 opførte østfløjen. Ulriksholm er kernen i et velbevaret herregårdslandskab ligesom Hverringe på Hindsholm, hvis ejere sikrede sig størstedelen af halvøens østlige kyststrækning. Landskabet omkring Hverringe (med bygninger fra 1790) er præget af kæmpemæssige, fritstående gamle egetræer.

Den senromanske teglstenskirke i Rønninge har fine kalkmalerier fra 1473, formodentlig bekostet af ejeren til den nærliggende herregård Rønninge Søgård. I våbenhuset står en runesten fra ca. 900, der oprindeligt stod på en høj i Rønninge. På Rynkeby Kirkes vægge lod rigsråd Erik Hardenberg, der i sognet ejede herregården Skovsbo, mellem 1560 og 1570 male et helt orkester bestående af 31 musicerende engle med Jesus som dirigent. I den sydlige del af kommunen omkring Langeskov er der i 2006 mange store gårde, alle med betydelig frøavl. Næsten 20 ha er drivhusarealer, og et væsentligt islæt er de mange erhvervsgartnerier, bl.a. forsøgsgården Danefeld med frøforædling under L. Dæhnfeldt A/S.

Læs videre om industri og service i Kerteminde Kommune eller læs om kommunen generelt.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig