Keret-digtet, digt fra oldtidens Ugarit ved Syriens Middelhavskyst; det er bevaret i en afskrift fra 1300-t. f.Kr. og er næppe meget ældre. Det beskriver, hvorledes den barnløse kong Keret ved gudernes hjælp vinder sin hustru og får børn, derpå om Kerets sygdom og om hans ældste søn, der under sin fars sygdom forsøgte at overtage tronen. Digtet er tidligere blevet betragtet som et væsentligt vidnesbyrd om eksistensen af en sakral kongeideologi i Forasien i oldtiden; denne tanke er i dag stort set opgivet.