Karlskrøniken, svensk rimkrønike fra 1400-t., benævnt efter kong Karl 8. Knutsson (Bonde) og nedskrevet i hans kancelli. Krøniken omfatter perioden 1389-1452 med stærk propagandamæssig fremhævelse af Karl Knutsson.

Karlskrønikens forhold til Engelbrektskrøniken er omdiskuteret, men meget tyder på, at Engelbrektskrøniken i omarbejdet form blev kombineret med Karlskrøniken, som i alt omfatter mere end 9600 verslinjer. Karlskrøniken forsøger at efterleve den ældre Erikskrønikes høviske idealer, men er dog præget af personskabeloner, anklager mod politiske modstandere og åbenlys glæde over deres modgang. Den folkelige tone gør det klart, at Karlskrøniken var møntet på et bredt publikum.

Originalmanuskriptet findes på Kungliga Biblioteket i Stockholm.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig