Faktaboks

Karl Bühler
Født
1879
Død
1963

Karl Bühler, 1879-1963, østrigsk-amerikansk psykolog, professor i psykologi ved Wiens Universitet 1922-38; gift med Charlotte Bühler.

Efter Østrigs indlemmelse i Nazityskland flygtede Karl Bühler over Oslo og London til USA, hvor han virkede som professor 1940-55 ved University of California. Karl Bühler er mest kendt for hovedværket Die geistige Entwicklung des Kindes (1918), som blev en vigtig inspirationskilde for hans hustru.

Efter hans død har især hans sprogteoretiske forskning fået stigende betydning efter oversættelse til engelsk af værkerne Ausdruckstheorie (1933) og Sprachtheorie (1934). Hans sidste bog, Das Gestaltprinzip im Leben des Menschen und der Tiere (1960), er ligeledes et hovedværk.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig